Terreinfytse

Uut Wikipedia, de vrye encyklopedy
Nå navigaty springen Nå söken springen
Terreinfytse med vöärvering
Fatbike, nen terreinfytse med seyr breade banden.

Nen terreinfytse ov mountainbike (wöärdelik bargfytse), ok wal MTB ov ATB (All Terrain Bicycle) enömd, is nen fytse emaket üm offroad te ryden, op onverharde weagen ov påden. Dit wörd mountainbiken enömd. 

Terreinfytsen hebt dikke banden med profyl vöär komfort en ekstra greape. Vering, so wal vöär as achter, is sinds medio naegentiger jåren in gebrük, en sinds eankele jåren voldoonde uutontwikkeld. De fytsen hebt gewöänlik 559 mm, 584mm ov 622mm råden, vöär kinder en downhill bikes beståt ok andere måten. De meeste mountainbikes hebt ovwal 20, 21, 24, 27 ov 30 versnellingen. Sinds 2012 bünt der ok systemen med aen tandråd vöäran en 11 ov 12 tandråden achteran.

Geskydnis[bewark | bronkode bewarken]

De mountainbikesport is ontstån in Kalifornie, in de jåren sestig en seaventig. Mountainbikes bestonden destyds nog neet, sy wyren dör de beryders sölv in mekare eset.

Et was pas in de låte jåren seaventig en de vrogge jåren tachtig dat fytsprodusenten starten med de produksy van mountainbikes med gebrük van lichtgewichtmateriålen. Joe Breeze vervårdigen in 1977-1978 suksesvölle nen teental terreinfytsen. Gary Fisher en Tom Ritchey wördt esen as de aerste produsent van de mountainbike in 1979. De modellen waren eigenlik gewöäne wegfytsen med nen breader frame en vörk üm breadere banden too te låten. Ok waren sommige onderdealen rechtstreeks overenömmen van de BMX-fytse. De aerste massål eprodusaerde terreinfytse wyr eprodusaerd dör Specialized en had 18 versnellingen.

Töt medio naegentiger jåren van den vöärigen eeuw hadden mountainbikes nen wegfytsstyl en wegfytsavmeatingen. Ümdat et mountainbiken popülairder wyr en der ok agressivere rystylen kwamen, kwamen der nye modellen dy starker en beater waren en de passende avmeatingen hadden üm agressiver te können ryden byvöärbeyld åver obståkels en ramps. De nyste modellen hebt ov 20 ov 30 versnellingen, 2 ov 3 blåden vöär en 10 tandråden achter. De terreinfytse wörd vöäral ebrükt op ruug, hövelachtig ov swår berydbår terrein, so as ok vöär wedstryden langs de küstlyn.

Vöär ekstreem swår terrein hebt terreinfytse so wal vering van et vöär- as van et achterråd. Mår sölvs in de wedstryden wördt nog steads völle mountainbikes med allenig vöärvering ebrükt. In de pionyrsjåren hadden de terreinfytsen nen styv (=üneverd) frame en gin vöärvering. In et midden van de jåren naegentig kregen terreinfytseb vöärvering. Dit ontlasten de ärmen van de fytser. De aerste hadden nen veerweg van slechts 38-50 mm (3/2 töt 2 inch). De vrogge veringen waren swår en bewoagen op en neader terwyl de fytser trappen. Dit nam völ energy weg, vöäral tydens steile hellingen. Om dit te verhelpen wyr vering ontwörpen wårby de wovölheyd vering kan wörden ereageld. Völle ryders skåkelt de achtervering uut as sy hard fytst ov ne steile helling beklimt. Inmiddels hebt vöärvörken minstens 100 mm (4 inch) veerweg. Et lykt derop dat de veerweg wyder sol toonemmen når 120 en sölvs 150mm. De agressivere fytsen vöär downhill en freeride hebt 200-230 mm (8-9 inch) veerweg. Völle rijders verkyst toch nen hardtailframe (dat wil seggen allenig vöärvering).

Ontwarpen[bewark | bronkode bewarken]

Mountainbikes künt in veer kategorien onderverdeald wörden:

  • Rigid – gin vering
  • Hardtail –vöärvering in de vörk, gin achtervering
  • Softtail –vöärvering in de vörk, achtervering dy warkt dör büüging van de liggende achtervörken, mår ok wal vöär fytsen med vering vöär en achter.
  • Dual, Full suspension ok wal fully enömd - vöärvering in de vörk, achtervering/vering dy warkt dör et låten skarnyren van de liggende achtervörken üm büssen/glylågers ov kogellågers.

Onderdealen en materiålen[bewark | bronkode bewarken]

Banden[bewark | bronkode bewarken]

Vöärhen hadden de measte terreinfytsen ETRTO 559 mm (VS: 26 inch)-råden, toch hebt sommige modellen 507 mm-råden (24 inch). Inmiddels is de 559mm måt inehåld dör 584 en 622mm as meast ebrükte rådmåt. Uut marketingåverweagingen en vanweagen de dikke banden wörd de ETRTO måt 622 29 inch enömd en 584mm wörd (wo onlogisk ok) üm desölvde reden 27,5 inch enömd. Völgens de standård måten (bepåld dör de European Tyre and Rim Technical Organisation [1]) is dit 622 resp 584 mm. 622mm is desölvde velgdiameater as de meeste racefytsen en hybride fytsen. 27,5 inch is gelyk an de olde franske måt 650B = ETRTO 584 mm.

De banden kommen in nen varieteyt van wydte, van de standårdvörm 559 mm x 48 mm töt 53 mm (26 inch x 1,9 inch töt 2,1 inch), töt 60 mm en 76 mm (2,35 inch en 3 inch) populair by de freerides en de downhills. Produsenten måkt nen heal gamma van profylen üm an de uutaenlopende wensen te künnen voldoon. Onder de types bünt: gladde stråtbanden, stråtbanden med licht profyl, banden med låge ov hoge noppen en sneebanden. Normål esprökken wörd in nen butenband nen binnenband ebrükt. Banden wårby (net as by autobanden) gin binnenband meer nöädig is, de sogenåmde tubelessbanden, wördt skonwal steads populairder. Disse banden hebt et vöärdeel dat der meer greape is, ümdat der med ne lågere spanning ereden kan wörden sünder de kans op lekryden (dör snakebites) te verhöägen. Nadeyl is op dit moment noch et (net wat) hoagere gewicht, en de höägere prys van so wal råden (spesjale velg nöädig) as banden. In toonemmende måte wörd der by tubeless banden nen vloistov op båsis van latex via et ventyl in de band espoten, dy by et ontstån van nen lek et gåtken ünmiddellik dicht en kan meteen wyder wörden ereden.

Frame[bewark | bronkode bewarken]

Vöär ne jüüste warking, betrowbårheyd en veiligheyd is de köyse van et materiål heal belangryk. Nen aluminium frame is licht, röstbestendig en gemakkelik te bewarken. Stålen frames syn in de reagel swår en minder styf as aluminium, mår vanweagen de grotere elastisiteytsmodulüs is et med stål möägelik nen komfortabeler frame te måken as med aluminium. Titanium frames bünt in de reagel styver as stålen frames, en eaven komfortabel. Våk wördt titanium frames op måt emaket dör sogenåmde boutikmarken. Et gröätste nådeyl van titanium is de prys. Aluminium is in wyen måte et meest ebrükte materiål vöär terreinfytsen. Et is billiger as stål en titanium, makkelik te bewarken en med aluminium is et möägelik vry lichte frames te bowen. Koalstovveasels, gelymd med epoksyhars, better bekennt as karbon, wörd teagenswöärdig ebrükt üm arg lichte en styve frames te måken vöär de düürste mountainbikes. De gröätste twae nådeylen syn de prys en et ünvermögen üm püntbelastingen op te vangen, wårdör nen karbon frame by nen val aerder düsdånig wörd beskadigd dat et ünverantwöärd is üm dermed wyder te ryden. In de wedstrydsport weagt de winst döär et völ lågere gewicht neet op teagen dit risiko.

Vering[bewark | bronkode bewarken]

Et gebrük van vering is bevörderlik vöär:

  • komfort van de ryder, wat de preståtsys günstig kan beinvlöyden ümdat de fytser minder vermoid råkt
  • beskarming van et materiål, in et bysünder minder lekke banden
  • boademkontakt van de banden, wårdöär et stüren en remmen effektiver kan verlopen

Skonwal bünt negative pünten van vering en demping:

  • rendementsverlees: de demping verbrükt energy. Dit wörd teagenswöärdig opelöst med ne vergrendeling op de vöärvering, dy dårdöär wörd uuteskåkeld.
  • beinvloding van de ryeigenskappen: et medgeaven van de vering måkt stüren en springen swår vöärspelbår
  • onderhold: der krüpt vüül tüssen de beweagende dealen, wårdöär de vering struv geyt warken ov ölly ov lücht verleest
  • gewicht
  • prys
  • variåbele höägte, wårdöär et kettingblad emakkeliker nen obstakel råkt

Krosskountrymountainbiken vrågt üm nen lüchteveerde vöärvörk, terwyl ne downhillfytse ne stålen vering en uutebreide ölliedemper emontaerd sol hebben op so wal de vöär- as achterkant.

Remmen[bewark | bronkode bewarken]

Good onderholden en good avestelde remmen hebt ne geweldige remmekapasiteyt. De bedyning verlöp via nen kåbel ov -meestal- hydraulisk. Hydrauliske remmen byden de beste dosaerbårheyd, sy reagaert snel en progressiv, wat belangryk is vöär nauwköärig remmen op nen technisk parkours. Hydrauliske remmen wördt inmiddels ok emontaerd in de goodköäpere terreinfytsen. Wår nauwköärig dosaeren minder belangryk is ov by nen lagere prys ov by fytsen dy vöär reisen in primitive landen wördt ebrükt, bünt kåbelremmen voldoonde.

De skyvremme hev de velgremme vrywal verdröngen. De velgremme - in de vörm van de "V-brake" is licht, billig, simpel en betrowbår, mår hev minder remmekracht en dosaerbårheyd as de skyvremme. Onderdealen vöär nen skyvremsysteem (ok de rådnaven) dårinteagen bünt swårder en düürder in ankoop en onderhold. Nen ander nådeel van de skyvremme is dat de slytåge van de remblökkens swår te controleren is en dat de avstelling gevöälig is. Avstelling is våk nöydsåkelik nå et hermontaeren van nen råd. Nen slag in et råd dör byvöärbeyld nen ebrökken spåk veröärsåkt wryving op de velgremme, nen slag in de remmeskyv döär kontakt med nen steyn ov andere oorsåk måkt wyder ryden onmöägelijk.

In ekstrem swåre modderümstandigheyden kan ne velgremme rendementsverlees veröärsåken ümdat dikke brökken sich ophoopt op de onderdealen dy dicht by de banden emontaerd ståt. Skyvremmen bünt allenig gevöälig vöär vloibåre modder dy de warking van de suigers kan benådealen.

Versnellingen[bewark | bronkode bewarken]

Vöär et beryden van swår terrein bünt versnellingen ewenst. Disse reagelt de verholding tüssen ne pedålümwenteling en de avelegde weg en bepålt so de kracht dy nöydig is üm vöäruut te kommen. Möägelike versnellingssystemen bünt nen deraillöär ov ne nåvversnelling.

De bedyning geskyt med sjifters. De greapsjifters, dy ne draigreape kennt vöär et skåkelen, bünt völgens velen et meest eskikt vöär mountainbikes ümdat et skakelen neet negativ wörd beinvlood ten opsichte van triggers -skakelen dör med duum ov wysvinger te drükken- en vanweagen de simpele bedyning kan de fytser syn volledigen andacht by et ryden sölv holden. Skonwal wörd der et meest gebrükemaket van triggers dy bedynd wördt med duum en wysvinger. Dit in verband med et üngewenst skakelen van de greapsjift tydens klimmen en/ov avdalingen dördat der an et stüür wörd etrökken. De ketting en tandråden sörgen vöär de mechaniske åverbrenging. Vöär de veiligheyd en teagen vüül en röst is et verstandig disse onderdealen te beskarmen med nen good smearmiddel.

De avelopen jåren is de sogenåmde "gearboks" in opkümst by vöäral downhill- en freeridemodellen. Der bünt al enkele marken dy nen eigen gearboks hebt emaket, wårvan de meeste verwarkt sit in et midden van et frame. Danksy nen gearboks kümt der håste gin vüül by de beweagende dealen van de versnelling. Dårnöäst wörd nen versnellingsnåv van den düütsken fabrikant Rohloff med 14 versnellingen in et achterråd in toonemmende måte ebrükt, vöäral dör rekreative ryders. Den Rohloff-nåv vervangt so wal de vöär- as achterderaillöär en de meervoldige tandråden. Dör de köyse van de versnellingsverholdingen in den nåv is et bereik vergelykbår med dat van nen kettingversnellingssysteem med vöär 2 ov 3 en achter 10 = totål 20 ov 30 versnellingen. Ok bünt der enkele marken dy redüksysystemen måkt, dy in de plåts komt van trapas-krankstel en vöärderaillöär. Sinds de introdüksy in 2012 dör SRAM van et one by eleven systeem bünt vöäral wedstrydryders in grote antallen hyrtoo åveregane. Dårby vervalt de vöärderaillöär en kümt der achteran nen ekstra groot tandråd by. Anvankelik med 42 tanden, mår inmiddels bünt der al kassettes med 11 tandråden töt 45 en sölvs 50 tanden. De tanden van et aene kettingblad vöäran (med uutslütend nen eaven antal tanden) hebt nen spesjaal profyl (narrow-wide enömd) dat der vöär sörgt dat de ketting der ok by nen skünen stand neet avvalt. Hyran wörd ok byedröägen dördat de nye achterderaillöärs med ne höägere veerspanning warkt. Dit systeem hev nöäst de aenvold et vöärdeyl van meer vryheyd in de konstrüksy van et frame en de achterrådophanging. Blökkådes döär modder en defecten an de vöärderaillöär spölt gin rol meer in et wedstrydverloop.

Rytechnyken[bewark | bronkode bewarken]

Vöär et beryden van swår begånbår terrein is et nöydig üm enkele technyken onder den knee te hebben. Disse wördt uutevöörd dör ne bepålde krachteninteraksy med den gebrüker. Sommige båsistechnyken bünt makkelik te learen. By et klimmen en dålen is ne verplåtsing van et lichaam respektivelik når vöären ov achter nöydig. Technyken as de stoppy, trakkstand, fronthop en de weely vergt aenige uvening. Vöär et uutvöären van den sogenåmden bunnyhop, dropin en dropoff is ok uvening vereist.

Nuvola apps ksig.png Dit artikel is eskreaven in et achterhooksk.