Terreinfytse

Uut Wikipedia, de vrye encyklopedy
Nå navigaty springen Nå söken springen
Terreinfytse med vöärvering
Fatbike, nen terreinfytse med seyr breade banden.

Nen terreinfytse of mountainbike (wöärdelik bargfytse), ouk wal MTB ov ATB (All Terrain Bicycle) enömed, is nen fytse emåked üm offroad to ryden, up unverharde weagen of påden. Dit wördet mountainbiken enöömd. 

Terreinfytsen hebbet dikke banden med profil vöär komfort en ekstra greape. Vearing, so wal vöär as achter, is sinds midden neagentiger jåren in gebruuk, en sinds enkele jåren vuldoonde uutuntwikkeld. De fytsen hebbet gewöänlik 559 mm, 584mm ov 622mm råden, vöär kinder en downhill bikes beståt ouk andere måten. De meyste mountainbikes hebbet of wal 20, 21, 24, 27 of 30 versnellingen. Sinds 2012 bünt der ouk systemen med eyn tandrad vöäran en 11 of 12 tandråden achteran.

Geskydnis[bewark | bronkode bewarken]

De mountainbikesport is ontstån in Kalifornie, in de jåren sestig en seaventig. Mountainbikes bestunden destyds nog neet, see wyren döär de beryders sölv in mekare esetted.

Et was pas in de låte jåren seaventig en de vrogge jåren tachtig dat fytsproducenten starteden med de produkty van mountainbikes med gebruuk van lichtgewichtmateriålen. Joe Breeze vervårdigden in 1977-1978 suksesvülle nen teental terreinfytsen. Gary Fisher en Tom Ritchey wördet esene as de eyrste producenten van de mountainbike in 1979. De modellen waren eigenlik gewöäne wegfytsen med nen breader frame en nen breaderen vörk üm breadere banden to to låten. Ouk waren summige underdeylen rechtstreeks oaverenömmen van de BMX-fytse. De eyrste massål eproduseerde terreinfytse wyr eproduseerd döär Specialized en had 18 versnellingen.

Töt midden neagentiger jåren van den vöärigen eeuw hadden mountainbikes nen wegfytsstyl en wegfytsafmeatingen. Ümdat et mountainbiken popülairder wyr en der ok agressivere rystylen kwamen, kwamen der nye modellen dee starker en beater waren en de passende afmeatingen hadden üm agressiver te können ryden byvöärbeald åver obståkels en ramps. De nyste modellen hebt of 20 of 30 versnellingen, 2 of 3 blåden vöär en 10 tandråden achter. De terreinfytse wörd vöäral ebrüked op ruug, höävelachtig of swår berydbår terrein, so as ok vöär wedstryden langs de küstlyne.

Vöär ekstreem swår terrein hebbet terreinfytsen so wal vearing van et vöär- as van et achterrad. Mår sölvs in de wedstryden wördet nog steyds vöäle mountainbikes med alleanig vöärvering ebrüked. In de pionyrsjåren hadden de terreinfytsen nen styv (=üneveard) frame en gin vöärvearing. In et midden van de jåren neagentig kreagen terreinfytsen vöärvearing. Dit ontlasteden de ärmen van de fytser. De eyrste hadden nen vearweg van slechts 38-50 mm (3/2 töt 2 inch). De vrogge vearingen waren swår en bewoagen up en neader terwyl de fytser trappeden. Dit nam völle energy weg, vöäral tydens steile hellingen. Üm dit to verhelpen wyr vearing untwörpen wårby de wovöälheyd vearing kan wörden ereageld. Völle ryders skåkelet de achtervearing uut as see hard fytset of ne steile helling beklimmet. Inmiddels hebbet vöärvörken minstens 100 mm (4 inch) vearweg. Et lyket derop dat den vearweg wyder solde toneamen når 120 en sölvs 150mm. De agressivere fytsen vöär downhill en freeride hebbet 200-230 mm (8-9 inch) vearweg. Völle ryders verkeset toch nen hardtailframe (dat wil seggen alleanig vöärvearing).

Untwarpen[bewark | bronkode bewarken]

Mountainbikes künnet in veer kategorien underverdeyld wörden:

  • Rigid – gin vearing
  • Hardtail –vöärvearing in de vörk, gin achtervearing
  • Softtail –vöärvearing in de vörk, achtervearing dee warket döär büging van de liggende achtervörken, mår ouk wal vöär fytsen med vearing vöär en achter.
  • Dual, Full suspension ouk wal fully enöömd - vöärvearing in de vörk, achtervearing/vearing dee warket döär et låten skarnyren van de liggende achtervörken üm büssen/glylågers of kougellågers.

Underdeylen en materiålen[bewark | bronkode bewarken]

Banden[bewark | bronkode bewarken]

Vöärhen hadden de meyste terreinfytsen ETRTO 559 mm (VS: 26 inch)-råden, toch hebbet sommige modellen 507 mm-råden (24 inch). Inmiddels is de 559mm måt inehåled döär 584 en 622mm as meyst ebrükeden rådmåt. Uut marketingoaverweagingen en vanweagen de dikke banden wördet de ETRTO måt 622 29 inch enömd en 584mm wördet (wo unlogisk ouk) üm desölvde reden 27,5 inch enömed. Völgens de standårdmåten (bepåled döär de European Tyre and Rim Technical Organisation [1]) is dit 622 resp 584 mm. 622mm is desölvede velgdiameater as de meyste racefytsen en hybridefytsen. 27,5 inch is gelyk an den olden fransken måt 650B = ETRTO 584 mm.

De banden kommen in nen varieteyt van wydte, van de standårdvörm 559 mm x 48 mm töt 53 mm (26 inch x 1,9 inch töt 2,1 inch), töt 60 mm en 76 mm (2,35 inch en 3 inch) populair by de freerides en de downhills. Produsenten måket nen heyl gamma van profylen üm an de uuteynlopende wensen too künnen voldoon. Under de types bünt: gladde stråtbanden, stråtbanden med licht profyl, banden med låge ov houge noppen en sneebanden. Normål esprökken wördet in nen buutenband nen binnenband ebrüked. Banden wårby (net as by autobanden) gin binnenband meer nöädig is, de sogenåmde tubelessbanden, wördet skonwal steads populairder. Disse banden hebbet et vöärdeyl dat der meyr greape is, ümdat der med ne lågere spanning ereden kan wörden sünder de kans op lekryden (döär snakebites) too verhöygen. Nådeyl is op dit moment noch et (net wat) hoagere gewicht, en de höygere prys van so wal råden (spesiale velg nöädig) as banden. In toonemmende måte wördet der by tubeless banden nen vluuistov op båsis van latex via et ventyl in de band espouten, dy by et ontstån van nen lek et gåtken ünmiddellik dichtet en kan medeyn wyder wörden ereden.

Frame[bewark | bronkode bewarken]

Vöär ne jüüste warking, betrowbårheyd en veiligheyd is de köyse van et materiål heyl belangryk. Nen aluminium frame is licht, röstbestendig en gemakkelik too bewarken. Stålen frames bünt in de reagel swår en minder styf as aluminium, mår vanweagen de grotere elastisiteytsmodulüs is et med stål möägelik nen komfortabeler frame te måken as med aluminium. Titanium frames bünt in de reagel styver as stålen frames, en eaven komfortabel. Våk wördet titanium frames op måt emåked döär sogenåmde boutikmarken. Et gröytste nådeyl van titanium is den prys. Aluminium is in wyden måte et meest ebrükeden materiål vöär terreinfytsen. Et is billiger as stål en titanium, makkelik too bewarken en med aluminium is et möägelik vry lichte frames too bowen. Koalstovveasels, elymed med epoksyhars, better bekenned as karbon, wördet teagenswöärdig ebrüked üm arg lichte en styve frames too måken vöär de düürste mountainbikes. De gröätste twey nådeylen bünt de prys en et ünvermögen üm püntbelastingen up too vangen, wårdöär nen karbon frame by nen val eyrder düsdånig wördet beskadigd dat et ünverantwöärd is üm dermed wyder too ryden. In den wedstrydsport weaget den winst döär et völ lågere gewicht neet op teagen dit risiko.

Vering[bewark | bronkode bewarken]

Et gebrük van vering is bevörderlik vöär:

  • komfort van de ryder, wat de preståtsys günstig kan beinvlöyden ümdat de fytser minder vermoid råket
  • beskarming van et materiål, in et bysünder minder lekke banden
  • boademkontakt van de banden, wårdöär et stüren en remmen effektiver kan verloupen

Skonwal bünt negative pünten van vering en demping:

  • rendementsverlees: de demping verbrüket energy. Dit wördet teagenswöärdig opelössed med ne vergrendeling up de vöärvering, dy dårdöär wördet uuteskåkeled.
  • beinvloding van de ryeigenskappen: et medgeaven van de vering måket stüren en springen swår vöärspelbår
  • onderhold: der krüpt vüül tüssen de beweagende dealen, wårdöär de vering struv geyt warken ov ölly ov lücht verleset
  • gewicht
  • prys
  • variåbele höägte, wårdöär et kettingblad emakkeliker nen obstakel råket

Krosskountrymountainbiken vrågt üm nen lüchteverede vöärvörk, terwyl ne downhillfytse ne stålen vering en uutebreidede ölliedemper emontered sol hebben up so wal de vöär- as achterkant.

Remmen[bewark | bronkode bewarken]

Good onderholden en good avestellede remmen hebbet ne geweldige remmekapasiteyt. De bedyning verlöpt via nen kåbel ov -meestal- hydraulisk. Hydrauliske remmen byden de beste douseerbårheyd, sy reageret snel en progressiv, wat belangryk is vöär nauwköärig remmen op nen technisk parkours. Hydrauliske remmen wördet inmiddels ouk emontered in de goodköypere terreinfytsen. Wår nauwköärig doseren minder belangryk is ov by nen lageren prys ov by fytsen dy vöär reisen in primitive landen wördet ebrüked, bünt kåbelremmen voldoonde.

De skyvremme hevt de velgremme vrywal verdröngen. De velgremme - in de vörm van de "V-brake" is licht, billig, simpel en betrowbår, mår hevt minder remmekracht en douseerbårheyd as de skyvremme. Underdeylen vöär nen skyvremsysteem (ouk de rådnaven) dårinteagen bünt swårder en düürder in ankoop en onderhold. Nen ander nådeel van de skyvremme is dat de slytåge van de remblökkens swår te kontroleren is en dat de avstelling gevöälig is. Avstelling is våk nöydsåkelik nå et hermonteren van nen råd. Nen slag in et råd döär byvöärbeyld nen ebrökken spåk veröärsåket wryving up de velgremme, nen slag in de remmeskyv döär kontakt med nen steyn ov andere oorsåk måket wyder ryden onmöägelijk.

In ekstrem swåre modderümstandigheyden kan ne velgremme rendementsverlees veröärsåken ümdat dikke brökken sich ophoupet up de underdeylen dy dicht by de banden emontered ståt. Skyvremmen bünt allenig gevöälig vöär vloibåre modder dy de warking van de suugers kan benådeylen.

Versnellingen[bewark | bronkode bewarken]

Vöär et beryden van swår terrein bünt versnellingen ewensked. Disse reagelet de verholding tüssen ne pedålümwenteling en den aveleggeden weg en bepålet so den kracht den nöydig is üm vöäruut too kommen. Möägelike versnellingssystemen bünt nen deraillöär ov ne nåvversnelling.

De bedyning geskytet med sjifters. De greapsjifters, dy ne draigreape kennet vöär et skåkelen, bünt völgens velen et meyst eskikked vöär mountainbikes ümdat et skakelen neet negativ wördet beinvlood ten opsichte van triggers -skakelen döär med duum ov wysvinger too drükken- en vanweagen de simpele bedyning kan de fytser synen volledigen andacht by et ryden sölv holden. Skonwal wördet der et meest gebrükemaked van triggers dy bedyned wördet med duum en wysvinger. Dit in verband med et üngewensked skakelen van de greapsjift tydens klimmen en/ov avdalingen döärdat der an et stüür wördet etrökken. De ketting en tandråden sörgen vöär de mechaniske oaverbrenging. Vöär de veiligheyd en teagen vüül en röst is et verstandig disse underdeylen too beskarmen med nen good smearmiddel.

De aveloupen jåren is de sogenåmde "gearboks" in upkümst by vöäral downhill- en freeridemodellen. Der bünt al enkele marken dy nen eigen gearboks hebbet emåked, wårvan de meeste verwarked sittet in et midden van et frame. Danksy nen gearboks kümmet der håste gin vüül by de beweagende dealen van de versnelling. Dårnöäst wördet nen versnellingsnåv van den düütsken fabrikant Rohloff med 14 versnellingen in et achterråd in toonemmende måte ebrüked, vöäral döär rekreative ryders. Den Rohloff-nåv vervanget so wal den vöär- as achterderaillöär en de meyrvoldige tandråden. Döär de köyse van de versnellingsverholdingen in den nåv is et bereik vergelykbår med dat van nen kettingversnellingssysteem med vöär 2 ov 3 en achter 10 = totål 20 ov 30 versnellingen. Ouk bünt der enkele marken dy redüksysystemen måket, dy in de plåts kümmet van trapas-krankstel en vöärderaillöär. Sinds de introdüksy in 2012 dör SRAM van et one by eleven systeem bünt vöäral wedstrydryders in groute antallen hyrtoo oaveregane. Dårby vervallet den vöärderaillöär en kümmet der achteran nen ekstra grout tandråd by. Anvankelik med 42 tanden, mår inmiddels bünt der al kassettes med 11 tandråden töt 45 en sölvs 50 tanden. De tanden van et eyne kettingblad vöäran (med uutslütend nen eyven antal tanden) hebbet nen spesial profyl (narrow-wide enömed) dat der vöär sörget dat de ketting der ouk by nen skünen stand neet avvallet. Hyran wördet ouk byedröägen döärdat de nye achterderaillöärs med ne höygere veerspanning warkt. Dit systeem hevt nöäst de eynvold et vöärdeyl van meyr vryheyd in de konstrüksy van et frame en de achterråduphanging. Blökkådes döär modder en defekten an den vöärderaillöär spöllet ginne rolle meyr in et wedstrydverloop.

Rytechnyken[bewark | bronkode bewarken]

Vöär et beryden van swår begånbår terrein is et nöydig üm enkele technyken under den knee too hebben. Disse wördet uutevöred döär ne bepålde krachteninteraksy med den gebrüker. Summige båsistechnyken bünt makkelik too learen. By et klimmen en dålen is ne verplåtsing van et lichaam respektivelik når vöären ov achter nöydig. Technyken as de stoppy, trakkstand, fronthop en de weely verget eynige uvening. Vöär et uutvöären van den sogenåmden bunnyhop, dropin en dropoff is ouk uvening vereiset.

Nuvola apps ksig.png Dit artikel is eskreaven in et achterhooksk, in de Nysassiske Skryvwyse.