Halloween

Uut Wikipedia, de vrye encyklopedy
Naar navigatie springen Naar zoeken springen

Halloween is een feestdag up 31 oktober, dat in Yrland, Engeland, Amerika en Kanada evyrd wördt. De lätste jåren kümt et sachtys an ouk up Neaderland en Belgie an. Up disse åvend gåt kinder, verkleyd as heksen, monsters en douden, langes de döären ümme snööp te skoaien. Et feest hevt syn lykenisse en ouk desülvde oorsprung med Samhain, Allerheiligen, Allerselen en Sünte-Määrten. De douden wördet der vanolds med eyrd.

Geskydenisse[bewark | bronkode bewarken]

Dunkere middeleywen[bewark | bronkode bewarken]

Et feest kümt noch by de olde kelten vord. By ear wördden et Samhain enöömd. In de olde keltiske kalender was dit feest oldejårsdag. Dee volker löäten ear jår begünnen wanneyr as de dagen up syn dunkerst an güngen. In den nacht van 31 oktober når 1 november begünnen ear et nye jår. In disse tyd sol de wearld van de doude vöärolder körtby de wearld van de leavenden stån. Et was een doudenfeest. De douden ståt up dissen dag up üüt et grav en gåt wearümme når ear olde hüüs (dee vake al generatys in de family is). Y mosden uwen doude gasten altyd nettys behandelen en te etten geaven. As y dat neet döäden, kreyg y unheil. De ougst sol u mislükken en et winter sol y neet döär kummen. Mar et künnen ouk geböären dat der kwådårdige weasens by u üm de döäre kwamen kyken. Bepålde rituelen en gebrüken mosden dit vöärkummen. Sy güngen dan med maskers up den kop en een bülte kabaal disse kwåde geysten vordjagen. Neet allinnig vordjagen, mar as y as nen monster verkleaded waren, dan wördden y neet herkend as leavend menske.

De germanen (nåbüürs van de kelten) hadden ouk een feest, dee se vyrden rund de tyd dat wy nu karst hebbet (25 december) töt Dreekoaningen (6 januåri). Disse steyt oukwal bekend as et juul. Ouk hyr jagen de vöärolder döär de lücht hen en kwamen sy by ear noch leavende verwanten ümme de döäre kyken. De germanen spöälden dit ouk nå döär sich te verkleaderen in derenhüden en maskers up den kop en groute ümmegangen te maken gån. Groute vüren stokken sy an en earden de vöärolder en wolden samen med ear de doude natuur wear up gang krygen.

Middeleywen[bewark | bronkode bewarken]

In christelike tyd wördden et keltiske feest ümmeförmd når een feest med wat meyr christelike inhold. Et katolike Allerselen kümt üüt de benediktyner kloustertradity van Cluny, Frankryk, wår as Odilo van Cluny et in 998 vöär et eyrste mål vyren löät. In de 13. eywe kreygen et de name Allerselen. Mar de olde elementen van et Samhainfeest, dee bewård bleyvden by et burenvolk van Yrland, wördden an dissen dag eplakked. Samhain is een feest ümme de douden te earen, de vöärolder in gedachten te holden. So ouk Allerselen, dee up 2 november is. Vöär Allerselen kwamt Allerheiligen, een dag speciål vöär de christelike heiligen en martelaars. De åvend in vöärend (31 oktober) wördet de vöärbereidings edåne van disse dagen, in et engelsk is et All Hallows' Eve(ning) of Halloween enöömd.

Vanüüt et middeleywske volksgelöyv wördt der altyd esegd dat up disse åvend de heksen by mekare kummet. Een heksensabbat wördt dat enöömd. Dee heksen kwamen by mekare ümme te töyveren en kwåde sprökken üüt te sprekken. Cailleach was in de keltiske wearld so ne heksenwyv dee in nen kettel röörden ümme leaven en doud te bepålen.

Kolonisten[bewark | bronkode bewarken]

Nå de Reformaty kwamen Allerheiligen en Allerselen (Halloween) in Engeland lös van de karke te stån, en wördden et (wearümme) een volksfeest. Yrske en engelske kolonisten güngen in de 20. eywe når Amerika, ümme dår een ny bestån hoapen te krygen, en namen ear gebrüken en traditys med. Dår is et der wat an veranderd en töt nu an to üütegröid töt een wyd evyrden feestdag. Et wördden ouk meyr een kinderfeest.

Vandage den dag[bewark | bronkode bewarken]

Teagenwoordig gåt, vöäral in Amerika, up disse tyd lüde ear tüne vul doon med versyrings dee verwyset når de doud en horror, en wachtet des åvends bange of vöär de kumst van spoken en monsters. De olde verkleadde ümmegangen doot de kinder nudaagsk, anvrågend langes de döären ümme snööp. Disse kinder (en vulwassenen wat mangs medloupet) bint verklead as spoken, heksen en monsters. As sy an de belle trekket en der wördt lös-edåne roopt de kinder: ' Trick-or-treat! ' (snööp, of uwen leaven!). De bedoling is dat de lüde an de döäre te låten skrikken. As y niks geavt, dan gooiet se u et hüüs oaver med drytpapyre of halet se andere streaken üüt. Sünds de jåren 80, vöärige eywe, is Halloween ouk meyr een feest vöär vulwassenen ewörden. So heb y altyd wal feesten wår as y verkleaded hen künnet of kyk y horrorfilms med de måten. Et is nu belangryker med Halloween ewörden dat et allemåle gryselig müt weasen. Mensken proberet mekander so bange möägelik te maken.

Ümdat Halloween de vöärdsetting is van et olde Samhain (keltisk oldejårsåvend), doot vöäl Wikka-heksen en nye heidenen dissen dag(/åvend) ouk vyren. Vöär ear is et den dag ümme an de vöärolders te wyden. Dat doot se med samenkumsten en rituelen. Der wördt et glas ümhouge edån vöär de vöärolders en med et etten wördt der een börd apart edån vöär de vöärolder, den ouk by et geselskap anweasing sol weasen.

Allerheiligen en Allerselen[bewark | bronkode bewarken]

Med Halloween (Samhain) stellet mensken vaste dat de doud noudlottig vöär ydereyne kümt. En as wyse van dit benül ümarmen, gåt mensken der eyn mål de jår (wanneyr de natuur ouk syn jårlikse doud in geyt med de harvst) dit med bewüste untkennen en lacherigheid te lyv. Döär u as een douden te kleaden, maak y der eigenlik een soort grappige spot med, y ümklead u dan letterlik med uwen tookumstige lot. Mar med Allerheiligen en Allerselen vyret de christenen jüüstem et leaven. Want sy vyret de mensken dee vöär ear an egåne bint in et nye leaven nå de doud.

Jack-o'-lantern[bewark | bronkode bewarken]

Jack-o'-lantern is de traditionele pompoon med een eng gesichtyn derup esneadene en een lichtyn der in. In Yrland doot se dat med een knolle, mar amerikanen kwamen te kyken dat een pompoon dår eigenlik händiger vöär is. 

By Jack-o'-lantern höyrt een spookverhaal üüt Yrland. Dee geyt van een kearl den Stingy Jack (gyrigen Jack) enöömd wördt. Up Halloween sit hee an et skap, wat pilsys verder kümt de düvel upeyns nöäst hüm sitten. De düvel wil syn sele hebben, mar Jack wil eyrst noch eyne med hüm nemmen. Ümme et pils te betalen verandert de düvel hümsülv in een müntyn. Jack grept syn kanse en düt hüm in een büdelgyn en teykent dår een krüsyn up. De düvel kan der so neet üüt. Jack löt de düvel belöyven dat hee hüm med rüste sol låten en mag hee wear üüt et büdelgyn. Et Halloween dårup kümt Jack de düvel wear in de möäte. Den wil hüm wear de sele ofnemmen. Nu is hee der sat van en gevt to. Mar as günst vrögt hee de düvel een appeltyn üüt een boume. De düvel klimt de boume in ümme et te pakken. Dan krast Jack med syn messe rap een krüüs in de boumstamme. Hee löt de düvel der üüt as hee belöyvt hüm med rüste te låten en noit når de helle te hoven. Noh, de düvel belöyvt et. Wanneyr as Jack uüüt de tyd kümt, kümt hee an de heamelpoorte, mar döär syn slechte leaven magt hee der neet in. Dan geyt hee når de helle, mar de düvel höldt sich an de ofsprake en löt hüm der neet in. Jack smeykt hüm noch ümme wat warmte en licht (want in de helle heb y jå genog vüür) en hee kregt een glöäiend kööltyn. Ümme dissen te beskarmen düt hee et kööltyn in een knolle (of pompoon). Dissen höldt hee nu by sich ümme warmte en een licht up syn pad te hebben. Nu as hee eywig in de düüsternisse rundswarven müt as Jack-o'-lantern.

Neaderland en kommentaar[bewark | bronkode bewarken]

De lätste jåren kümt et Halloweenfeest wear sachtys an unse kante up an. Rund september kryg y de winkels alwear vul med Halloween-versyrings en heyl oktober doot diskoteken vake Halloween-temafeestys, wår as lüde enge verkleaded müttet kummen. Der is van sommige hoken wat kommentaar up et feit dat et Halloweenfeest meyr in Neaderland kümt. So is et döär de kommercy hyr up an-ehaald ümme uns et geld of te trovvelen. En enkele protestantske karken bint der neet so blyde van dat mensken sich inlåtet med geysten, demonen en düvels. Med Halloween wördt Allerselen ouk meyr evyrd döär protestantske christenen, wår as wat andere protestanten dår ouk neet so blyde van bint, ümdat et een katolik feest is.

Nuvola apps ksig.png Dit artikel is eskreaven in et sallandsk.