Klassike musik

Strykkwartet in Wenen

Klassike musik is en gadderwoord vöär meyrere formäle musikstylen uut de westerske wearld, dee döärgåns med klassike instrumenten (meysttyds snaar- of blåsinstrumenten) espöäld wordet. Klassik steyt dan teagenoaver volksmusik en popmusik.

Den name 'klassike musik' wör pas in den 19. eywe vöär et eyrste bruked. Binnen de klassike musik küert se vake oaver tydperken: middeleywsk (de jåren 500 töt 1400), Rennaissance (1400 - 1600), Barok (1600 - 1750), Klassik (1750 - 1820), romantik (1800 - 1910), modernisme (1890 - 1975) en postmodern (1950 - nu). Alle jårtallen sint ruwe skattingen. De oavergänge der tüsken verlöypen geleidelik en wat styltyden warren wat starker te verneamen as anderen.

Eyn upvallend kenmark van westerske klassike musik is et gebruuk van noutenbalkens. Seyd de 11. eywe doot se dår al med. Katolike monniken untwikkelden de eyrste förme vöär modern europääsk musikskryven, soudat karkenmusik oaver de heyle wearld etselvde espöäld kunde worden. Westerske musikskryverye helpet musikanten üm tounhöygdes en -längdes te begrypen in en musikstükke.

Under klassike musik vallet ewyde (kristelike) musik en musik vöär et vermaak. Anders as andere musikstylen düt klassike musik meysttyds neet in strakken leedform med versen dee yderbud etselvde klinget. Klassike musik steyt bekend üm de untwikkeling van hougdraevende förme van instrumentäle musik, sou as de symfony, et concerto, de fuga, sonate en mengstükke van sang en instrumentale musik sou as de opera, cantate en de mis.