Anarcho-primitivisme

Uut Wikipedia, de vrye encyklopedy
(döärstüürd vanaf "Anarchoprimitivisme")
Naar navigatie springen Naar zoeken springen

Anarcho-primitivisme is et idee dat mensken et, vöär dat se landbouw begünnen, med mekare et vöäl better hadden en good med de natuur ümme ear hen samen leavden. De denkers van disse ströyming bint der van oavertüged dat toon mensken as jagers en gadderaars oavergüngen når landbowers, dat et allemåle de verkeyrde kante up güngen. Van vrye deren wördden see mensken dee sik up eyne steade setten, wår der verdealing van de sociale klassen, underdrükking en vervrümding van kwam.

Anarcho-primitiven bint der vöär dattet wy weaderümme gån müttet når een wyse van leaven, dee wy hadden vöär dattet wy 'beskaavd' wördden. Dårümme bint se der vöär ümme alle industry vord te halen, alle warkverdealing en specialisaty müt weader vord. Ofwal alle groute organisatys müt upeheaven wörden. Mar der beståt ouk wal andere neet-anarchistiske primitiven. Ouk neet alle primitiven hebbet etsülvde idee oaver wår as et probleem van de beskaving vandån kümt.

De meyste anarchisten müttet niks hebben van ho as de primitiven kyket når de beskaving. Anarcho-primitivisme is ouk vaaks neet écht anarchisme, et anarchisme ligt derin dat see de heyrskappye van de mensken up disse planete en oaver mekare töt et versten terügge edrüngen hebben willet. Et geyt derümme dattet wy unse plaatse good weatet in et ekosysteem, en alle bedachte reagels en traditys -dee de natüürlike vryheid van de menske (en andere deren) ofnemt- vord müt. Disse vervrümding med unse natüürlike weasen en de natüürlike wearld willet se vord doon.

Sommigen van ear seet de olde stammenleavenswyse as een utopy, as ho et good warkeden. Vöäle anarcho-primitiven doot vaaks ouk proberen üüt de måtskappye te gån en sülv vöärsenend te leaven gån: rewilding wördt dat enöömd.

Denkers[bewark | bronkode bewarken]

Bekende skryvers bint under andere:

Nuvola apps ksig.png Dit artikel is eskreaven in et sallandsk.