Verskil tüsken versys van "Oostndöarper watermöl"

Uut Wikipedia, de vrye encyklopedy
Verwijderde inhoud Toegevoegde inhoud
K Woolters hef de zied Eustndörper Woatermölle herneumd naor Oostndöarper watermöl
wat better oost-Tweants. Neet alle Hollaandse -aa's wordt -oa
Regel 1: Regel 1:
[[Ofbeelding:Watermill Haaksbergen.JPG|thumb|right|De dubbele woatermölle.]]
[[Ofbeelding:Watermill Haaksbergen.JPG|thumb|right|De dubbele woatermölle.]]
De '''Eustndörper Woatermölle''' ([[Neerlaands]]: ''Oostendorper Watermolen'') is ne dubbele, [[woatermölle|deur woater an-drefn mölle]] met 3 önnerslagräder an de [[Skipbekke|Buurserbekke]] zuudlik van [[Hoksebarge]] in de emeante Hoksebarge in [[Oaweriessel]]. Öp n leenkeroover steet ne ölmölle met ean rad en öp n rechteroover steet ne koornmölle met twea räder. De funderign bint oet [[Bentheimer zaandstean]] hieuwn.
De '''Oostndöarper Watermöl''' ([[Neerlaands]]: ''Oostendorper Watermolen'') is ne dubbele, [[woatermölle|deur water andrevvene möl]] met 3 onnerslagrader. De watermöl steet an de [[Skipbekke|Buurserbek]] zuudlik van [[Hoksebarge]] in de gemeante Hoksebarge in [[Oaweriessel]]. Op n leenkeroover steet ne ölmölle met ean rad en öp n rechteroover steet ne koornmölle met twea räder. De funderign bint oet [[Bentheimer zaandstean]] hieuwn.


De earste woatermölle kömp oet 1548 en wör kört veur 1600 kaduuk-möakt deur nen [[krieg]]. In 1633 krög Willem Ripperda tot Weldam toostemmige öm de Eustndörper Woatermölle öpniej te baawn en det döa hee öp n plak woar t noen steet. De mölle is deur de jöare henne oft restaureard.
De earste woatermölle kömp oet 1548 en wör kört veur 1600 kaduuk-möakt deur nen [[krieg]]. In 1633 krög Willem Ripperda tot Weldam toostemmige öm de Eustndörper Woatermölle öpniej te baawn en det döa hee öp n plak woar t noen steet. De mölle is deur de jöare henne oft restaureard.

Versy up 14:24, 5 apr 2015

De dubbele woatermölle.

De Oostndöarper Watermöl (Neerlaands: Oostendorper Watermolen) is ne dubbele, deur water andrevvene möl met 3 onnerslagrader. De watermöl steet an de Buurserbek zuudlik van Hoksebarge in de gemeante Hoksebarge in Oaweriessel. Op n leenkeroover steet ne ölmölle met ean rad en öp n rechteroover steet ne koornmölle met twea räder. De funderign bint oet Bentheimer zaandstean hieuwn.

De earste woatermölle kömp oet 1548 en wör kört veur 1600 kaduuk-möakt deur nen krieg. In 1633 krög Willem Ripperda tot Weldam toostemmige öm de Eustndörper Woatermölle öpniej te baawn en det döa hee öp n plak woar t noen steet. De mölle is deur de jöare henne oft restaureard.

Ölmölle

De ölmölle.

Öp 8 febrewoari 1946 wör de ölmölle deur nen woatervlood vortspeuld. In 1950 is t öpniej baawd deur n architect Jan Jans.

De ölmölle hef n slagblok met met ean slaghei en ean löshei, nen köppel van kaantsteann en nen voester. Ok is d'r nen deur n woateras via ne driefreeme an-drefn lienkeukebrekker doar.

t Woaterrad van de ölmölle is 4,70 meter gröt, 75 cm breed en hef 24 hölte skeup. n Höltn woateras is 2,60 meer lange en 40x40 cm dik. De aswiele hef 66 kämme met ne stekke van 11 cm. De wentelwiele hef 52 kämme. n Wentelas is 7 meter lange en 38x38 cm dik. Öp n wentelas zitt twea-an-twea spöake. De kraanswiele veur de steanwiele hef 41 kämme met ne stekke van 10,5 cm. De steanwiele hef 53 kämme. De oawerbrengnsverhooldige is 1 : 0,98. De kraanswiele öp n wentelas veur de andriewnige van t rooriezer van n voester hef 43 kämme met ne stekke van 7,5 cm. De kraanswiele veur de andriewning van de spinbolle hef 32 kämme en de spinbolle zölf hef 22 dölle. De oawerbrengnsverhooldige noar t rooriezer is 1 : 1,76.

In de ölmölle wör öl oet lienzoad, roapezoad, koolzoad en huttentut slöan.

Koornmölle

Oetzich vanof de brögge oawer twea van de räder.

De woaterräder van de koornmölle bint 4,70 meter gröt, 75 cm breed en hebt 24 hölte skeupe. De koornmölle hef twea moalköppel en nen moalstool. Doarnöast is d'r nen pletter (walsnstool) doar den ok deur mirre van ne spoorwiele en twea kamräder wör an-drefn deur n woaterrad. De oawerbrengige noar n pletter is 1 : 11. Vearder steet d'r ok ne wanmölle. In de koornmölle wör hoaver, rouw en tarwe plet en möaln.

Moalköppel

Ean van de twea woaterräder drif via ne spoorwiele twea moalköppel an met 15er (130 cm deur t mirre) kunststeann. n Höltn woateras is 6,30 meter lange en 40x40 cm dik. De aswiele hef 56 kämme met ne stekke van 12,5 cm. n Deur de aswiele an-drefn bönkeloar hef 27 kämme. De önnerste spoorwiele hef 68 kämme met ne stekke van 8,8 cm. De boawnste spoorwiele hef 48 kämme, ok met ne stekke van 8,8 cm. De twea steanskiefleupe hebt 24 stöave. De kraanswiele hef 19 kämme en de twea tuskenkamräder 31 kämme. De oawerbrengnsverhooldige is 1 : 6,74.

Moalstool

Het andere waterrad drijft de maalstoel aan. De houten wateras is 6,10 lang en 40x40 cm dik. Het aswiel van het waterrad voor de maalstoel heeft 80 kammen met een steek van 9,5 cm. De steenschijfloop heeft 13 staven. De overbrengingsverhouding is 1:6,15. De maalstoel heeft 16er (140 cm doorsnede) kunststenen.

n Oarn woaterrad drif n moalstool an. n Höltn woateras is 6,10 meter lang en 40x40 cm dik. De aswiele van t woaterrad veur n moalstool hef 80 kämme met ne stekke van 9,5 cm. n Steanskiefloop hef 13 stöave. De oawerbrengnsverhooldige is 1 : 6,15. n Moalstool hef 16er (140 cm deur t mirre) kunststeann.