George Harrison

George Harrison
Harrison in 1974 (inklöärd)
Algemene informasie
Geboren	25. february 1943
Sturven	29. november 2001
Laand	Vereynigd Köäningryk
Spraoke	engelsk
Genre	Rock, Pop, indyske klassyke musyk

George Harrison (Liverpool, Vereynigd Köäningryk, 25. february, 1943 – Los Angeles, Vereynigde Ståten, 29. november 2001) was en engelsk musikant un gitarist, byname vernöämd um syn wark med de britske band De Beatles, mär later ouk noch um syn solowark. Harrison wür wal vake de 'Quiet Beatle' (stille Beatle) nöömd. Vanof de late jåren sestig was Harrison ouk aktyv binnen et Hinduisme, wat düdelik leavde in syn teksten. Ouk het he sörgd vöär de indiske invlood in syn wark med de Beatles, wat er later allennig döärset het. As musikant, hevt Harrison en düdelik uutsproaken styl dee hüm typeert döär melodiske slidegitaar, med teksten dee meystyds spiritueel un autobiografisk bennen.

Nå en slim slågde musikloup med de Beatles, hevt Harrison noch jåren (med up- un delgang) good doonde west med syn musik un andere künst. Sou was syn soloalbum 'All Things Must Pass' machtig geleavd, was er eyn van de grundlegger van de eyrste groute benefytkoncerten ("The Concert for Bangladesh), was er en grout stütter van de film 'Life of Brian' van britske grappenmåkers Monty Python, un het er noch succes had med de supergroup 'The Traveling Wilburys'.

Harrison's meyst vernöämde verskes bennen 'Here Comes the Sun,' 'Something' un 'While My Guitar Gently Weeps' med de Beatles, un uut syn solowark 'My Sweet Lord' un 'Got My Mind Set On You'. Hee het to et end van syn leavent (med hyr un dår en underbreaken) musik måked, vaak met stüts van en heyle bült andere vernöämde musikanten.

Leavensloup

George kwam up de weareld in Liverpool an de Arnold Grove 12 up 25. february 1943. He is dår eyn van Harold Hargreaves Harrison un Louise Anne Harrison (böärn as French). George was de jungste van drey; twey bröders un en süster. Syn pabbe rey en bus by de Liverpool Corporation un et volk leavde in en lütje huus wår et winters slim kold weasen kon. He gong når de basisskole Dovedale School nådat er når Speke vervåren was. Dårnå gong er når de 'grammer school' up et Liverpool Institute, wat in syn eygen woorden en flinke 'pyn in de hals' was. Hyr mos er towarken når et General Certificate of Education (GCE - Algemeyn Certifikat van Underwys). He het en pår mål sakt un et up et ende opgeaven.

Van Quarrymen to Beatles

Wår syn tyd up et Institute hüm stuur völ, was et ouk en belangryke vürmende tyd vöär George. De junge kearel had sünt syn kindheyd en groute hartstocht vöär musyk. Elke dag mos er van Speke med de bus når skole un dit is wår er en junge Paul McCartney kennen leart. Se deylen en leavde vöär musyk, wat höär vründskop bloien düt. George leart gitaar spöälen un med üren an övenen kan er dår wal wat van. Et verhål geyt dat George üütendelik in en nachtbus et verske 'Raunchy' vöär John Lennon spöälde, wat hüm (undanks syn laege leavtyd) en plak as gitaarspöäler in dyns band 'The Quarrymen' upleaveren deyd.

Med de Quarrymen begünde vöär George et musykantenleavent van uptreaden up verskillende steaden. See spöälden up en koppel plakken in et Vereynigd Köäningryk, tourende in en bus un hadden ouk in Liverpool sülv årdig succes. In dee tyd sol de band noch en koppel naamsveranderens döärgån (Van the Quarrymen når the Silver Beetles un uutendelik The Beatles). De band was good vernöämd in legendariske Cavern Club in Liverpool, wår George as de jungste in de band up de achtergrond syn gitaarspel al verbeaterde.

Eyn van de groutste stappen vöäruut sol dee når Hambörg weasen, wår de Beatles in de Kaiserkeller an de Reeperbahn höär musyk un shows wyder uutbreyden. Harrison sol hyr, net as de andere jongs, to måken krygen med et ruuge uutgånsleavent. An dit åvontüür kwam abrupt en end do de minderjårige George Düütsland uutset worden sol; he höl hüm neet an de åvendklok vöär minderjårigen un do de polity hüm syn persounsbewys vrög, sag dat er to jung was un ouk geyn warkvergünnen had, wör er uut et land vordtrapt.

Van Beatles to solokarriere

Na noch en koppel tours in Hambürg, kreagen de Beatles üütendelik voot an de grond in Liverpool, heylundal do see wear in de legendariske Cavern Club spöälden. Hyr wörden see döär Brian Epstein ontdekt, dee de band üütendelik en treade houger tillen sol. Do drümmer Ringo Starr un producent George Martin dår ouk by kwammen un de Beatles met et Parlophone label begünnen up to neamen, lag et pad når succes lös. George un Ringo vervården med mekander når Whaddon House. In disse tyd löäp er ouk syn latere vrouw Pattie Boyd teagen et lyf. Harrisons rol was an et begün beparkt; hee song anvankelik allennig covers of verskes van Lennon un McCartney. Syn eyrste eygen verske 'Don't Bother Me' kwam in 1963 up et album 'With the Beatles.'

Harrisons groutste invlood sol rund 1965 kommen, do hee de band anpittjede når Rishikesh in India to gån, nå dat de jongs al mear kapot gungen an de drokte van Beatlemania. In Rishikesh wol er learen under de Maharishi Mahesh Yogi. In dee tyd wör George vründen med Ravi Shankar, dee hüm et spöälen van de sitar bybrocht. Harrison brocht hyrmed indiske invlood in de musyk van de Beatles. Byvöärbild musikål döär et gebrüük van de sitar in höär musyk ('Norwegian Wood,' 'Love You To'), mär ouk in tekst un geyst ('Within You Within You,' 'The Inner Light'). Dit had twey gevolgen; Harrison sol musykål al mear gröien, un he sol al deeper in et Hinduisme duuken. Dat lätste sol, med stüts van syn vründ Ravi Shankar, vöär de rest van syn bestån en spil in syn leavent blyven.

Byname in de lätste studiojåren van de Beatles sol Harrison slim gröien in syn künde. Et was George dee de Moog synthesiser by de band introducearde un dår med begün to experimentearen. Hee ontwikkelde ouk syn stem as sologitarist in et Beatlesrepertoire, byname döär et gebruuk van de twålvsnaargitaar un slidegitaar. Ouk sol er al starker worden as skryver sünt 1965, med klassyke verskes as 'Taxman,' 'While My Guitar Gently Weeps,' 'Here Comes the Sun' un 'Something'. Dat leste verske sol alderdeags döär Frank Sinatra as 'et beste leyvdesleed van de lätste vyftig jår' umskreaven worden.

In dee lätste jåren was dår vaak rebüly tüsken de Beatles. Ouk vöär George was dit slim stuur, düdelik sichtbår in syn eybel med McCartney. By et skryven van en verske kon Harrison de krityk van McCartney oaver syn gitaarspel neet mear uutstån un barstte er uut van 'et kin my niks verskealen, ik spöäl wat of du wilst dat ik spöäl of ik spöäl heylundal neet, wat et mär is dat dy blyde måkt sal ik doon'. Hee sol al meyr vergreld råken dat syn verskes neet up de albums kwammen, of döär de andere bandleaden neet earns nommen wörden. Harrison markte dat de band professioneler was as dår gasten medwarkten in de studio. Sou sol er gitarist Eric Clapton un tuutsenist Billy Preston noch by de musyk van de Beatles betrekken. Clapton spöäl de solo up 'While My Guitar Gently Weeps' un Preston spöäl tuutsen up de albums 'Let It Be' un 'Abbey Road'.

Uutendelik was de atmosfear in de band to mal un sollen de Beatles in 1970 officiel uut mekander gån. Dit beteykende vöär Harrison wal dat er en machtig groute vergåren an musyk had dee Lennon un McCartney neet lyden mochten. Såmen med en heyl ende musykale vründen un verskes dee Harrison in de tyd med de Beatles måkt had, sol Harrison et as solo artyst noch slim wyd bringen. De 'Stille Beatle' mos neet underskat worden.

Discografy

• Wonderwall Music (1968)
• Electronic Sound (1969)
• All Things Must Pass (1970)
• The Concert for Bangladesh 1971) - as 'George Harrison and Friends'
• Living in the Material World (1973)
• Dark Horse (1974)
• Extra Texture (Read All About It) (1975)
• Thirty Three & 1/3 (1976)
• George Harrison (1979)
• Somewhere in England (1981)
• Gone Troppo (1982)
• Cloud Nine (1987)
• Brainwashed (2002) - posthüüm

Brunnen, nöyten en/of referentsys