George Harrison
| George Harrison | ||
 Harrison in 1974 (inklöärd)
| ||
| Algemene informasie | ||
| Geboren | 25. february 1943 | |
| Sturven | 29. november 2001 | |
| Laand | Vereynigd Köäningryk | |
| Spraoke | engelsk | |
| Genre | Rock, pop, indyske klassyke musyk | |
George Harrison (Liverpool, Vereynigd Köäningryk, 25. february, 1943 – Los Angeles, Vereynigde Ståten, 29. november 2001) was en engelsk musikant un gitarist, byname vernöämd um syn wark med de britske band De Beatles, mär later ouk noch um syn solowark. Harrison wür wal vake de 'Quiet Beatle' (stille Beatle) nöömd. Vanof de late jåren sestig was Harrison ouk aktyv binnen et Hinduisme, wat düdelik leavde in syn teksten. Ouk het he sörgd vöär de indiske invlood in syn wark med de Beatles, wat er later allennig döärset het. As musikant, hevt Harrison en düdelik uutsproaken styl dee hüm typeert döär melodiske slidegitaar, med teksten dee meystyds spiritueel un autobiografisk bennen.
Nå en slim slågde musikloup med de Beatles, hevt Harrison noch jåren (med up- un delgang) good doonde west med syn musik un andere künst. Sou was syn soloalbum 'All Things Must Pass' machtig geleavd, was er eyn van de grundlegger van de eyrste groute benefytkoncerten ("The Concert for Bangladesh), was er en grout stütter van de film 'Life of Brian' van britske grappenmåkers Monty Python, un het er noch succes had med de supergroup 'The Traveling Wilburys'.
Harrison's meyst vernöämde verskes bennen 'Here Comes the Sun,' 'Something' un 'While My Guitar Gently Weeps' med de Beatles,[1] un uut syn solowark 'My Sweet Lord' un 'Got My Mind Set On You'.[2] Hee het to et end van syn leavent (med hyr un dår en underbreaken) musik måked, vaak met stüts van en heyle bült andere vernöämde musikanten.
Leavensloup
[bewark | bronkode bewarken]George kwam up de weareld in Liverpool an de Arnold Grove 12 up 25. february 1943. He is dår eyn van Harold Hargreaves Harrison un Louise Anne Harrison (böärn as French).[3] George was de jungste van drey; twey bröders un en süster. Syn pabbe rey en bus by de Liverpool Corporation un et volk leavde in en lütje huus wår et winters slim kold weasen kon. He gong når de basisskole Dovedale School nådat er når Speke vervåren was.[4] Dårnå gong er når de 'grammer school' up et Liverpool Institute, wat in syn eygen woorden en flinke 'pyn in de hals' was. Hyr mos er towarken når et General Certificate of Education (GCE - Algemeyn Certifikat van Underwys). He het en pår mål sakt un et up et ende opgeaven.[5]
Van Quarrymen to Beatles
[bewark | bronkode bewarken].jpg)
Wår syn tyd up et Institute hüm stuur völ, was et ouk en belangryke vürmende tyd vöär George. De junge kearel had sünt syn kindheyd en groute hartstocht vöär musik. Elke dag mos er van Speke med de bus når skole un dit is wår er en junge Paul McCartney kennen leart. Se deylen en leavde vöär musik, wat höär vründskop bloien düt. George leart gitaar spöälen un med üren an övenen kan er dår wal wat van. Et verhål geyt dat George üütendelik in en nachtbus et verske 'Raunchy' vöär John Lennon spöälde, wat hüm (undanks syn laege leavtyd) en plak as gitaarspöäler in dyns band 'The Quarrymen' upleaveren deyd.[6]
Med de Quarrymen begünde vöär George et musikantenleavent van uptreaden up verskillende steaden. See spöälden up en koppel plakken in et Vereynigd Köäningryk, tourende in en bus un hadden ouk in Liverpool sülv årdig succes. In dee tyd sol de band noch en koppel naamsveranderens döärgån (Van the Quarrymen når the Silver Beetles un uutendelik The Beatles). De band was good vernöämd in legendariske Cavern Club in Liverpool, wår George as de jungste in de band up de achtergrond syn gitaarspel al verbeaterde.
Eyn van de groutste stappen vöäruut sol dee når Hambörg weasen, wår de Beatles in de Kaiserkeller an de Reeperbahn höär musik un shows wyder uutbreyden. Harrison sol hyr, net as de andere jongs, to måken krygen med et ruuge uutgånsleavent. An dit åvontüür kwam abrupt en end do de minderjårige George Düütsland uutset worden sol; he höl hüm neet an de åvendklok vöär minderjårigen un do de polity hüm syn persounsbewys vrög, sag dat er to jung was un ouk geyn warkvergünnen had, wör er uut et land vordtrapt.[7]
Van Beatles to solokarriere
[bewark | bronkode bewarken]Na noch en koppel tours in Hambürg, kreagen de Beatles üütendelik voot an de grond in Liverpool, heylundal do see wear in de legendariske Cavern Club spöälden. Hyr wörden see döär Brian Epstein ontdekt, dee de band üütendelik en treade houger tillen sol. Do drümmer Ringo Starr un producent George Martin dår ouk by kwammen un de Beatles met et Parlophone label begünnen up to neamen, lag et pad når succes lös. George un Ringo vervården med mekander når Whaddon House.[7] In disse tyd löäp er ouk syn latere vrouw Pattie Boyd teagen et lyf. Harrisons rol was an et begün beparkt; hee song anvankelik allennig covers of verskes van Lennon un McCartney. Syn eyrste eygen verske 'Don't Bother Me' kwam in 1963 up et album 'With the Beatles.'
Harrisons groutste invlood sol rund 1965 kommen, do hee de band anpittjede når Rishikesh in India to gån, nå dat de jongs al mear kapot gungen an de drokte van Beatlemania. In Rishikesh wol er learen under de Maharishi Mahesh Yogi. In dee tyd wör George vründen med Ravi Shankar, dee hüm et spöälen van de sitar bybrocht. Harrison brocht hyrmed indiske invlood in de musik van de Beatles. Byvöärbild musikål döär et gebrüük van de sitar in höär musik ('Norwegian Wood,' 'Love You To'), mär ouk in tekst un geyst ('Within You Within You,' 'The Inner Light'). Dit had twey gevolgen; Harrison sol musikål al mear gröien, un he sol al deeper in et Hinduisme duuken. Dat lätste sol, med stüts van syn vründ Ravi Shankar, vöär de rest van syn bestån en spil in syn leavent blyven.[5]
Byname in de lätste studiojåren van de Beatles sol Harrison slim gröien in syn künde. Et was George dee de Moog synthesiser by de band introducearde un dår med begün to experimentearen. Hee ontwikkelde ouk syn stem as sologitarist in et Beatlesrepertoire, byname döär et gebruuk van de twålvsnaargitaar un slidegitaar. Ouk sol er al starker worden as skryver sünt 1965, med klassyke verskes as 'Taxman,' 'While My Guitar Gently Weeps,' 'Here Comes the Sun' un 'Something'. Dat leste verske sol alderdeags döär Frank Sinatra as 'et beste leyvdesleed van de lätste vyftig jår' umskreaven worden.[8]
In dee lätste jåren was dår vaak rebüly tüsken de Beatles. Ouk vöär George was dit slim stuur, düdelik sichtbår in syn eybel med McCartney. By et skryven van en verske kon Harrison de krityk van McCartney oaver syn gitaarspel neet mear uutstån un barstte er uut van 'et kin my niks verskealen, ik spöäl wat of du wilst dat ik spöäl of ik spöäl heylundal neet, wat et mär is dat dy blyde måkt sal ik doon'.[9] Hee sol al meyr vergreld råken dat syn verskes neet up de albums kwammen, of döär de andere bandleaden neet earns nommen wörden. Harrison markte dat de band professioneler was as dår gasten medwarkten in de studio. Sou sol er gitarist Eric Clapton un tuutsenist Billy Preston noch by de musik van de Beatles betrekken. Clapton spöäl de solo up 'While My Guitar Gently Weeps' un Preston spöäl tuutsen up de albums 'Let It Be' un 'Abbey Road'.[10][11]
Uutendelik was de atmosfear in de band to mal un sollen de Beatles in 1970 officiel uut mekander gån. Dit beteykende vöär Harrison wal dat er en machtig groute vergåren an musik had dee Lennon un McCartney neet lyden mochten. Såmen med en heyl ende musikale vründen un verskes dee Harrison in de tyd med de Beatles måkt had, sol Harrison et as solo artyst noch slim wyd bringen. De 'Stille Beatle' mos neet underskat worden.
Harrison up hümsülv
[bewark | bronkode bewarken]All Things Must Pass (1970)
[bewark | bronkode bewarken]In de lätste jåren med de Beatles had Harrison twey eksperimenteale albüms uutbrocht, mär syn echte solokarriere kwam eyrst echt up gang nådat de band uut mekander kommen was. Syn eyrste stap was et opneamen van syn eygen albüm, wat uutendelik en dreedübbel albüm worden sol in 1970; All Things Must Pass. Dit albüm bevatte en heyle bült verskes dee er noch liggen had, upnommen med en koppel vernöämde musikanten sou as Ringo Starr, Eric Clapton, Billy Preston, Klaus Voormann un med produkty van Phil Spector.
Et albüm wordet seen as Harrisons beste wark un bevat eyn van syn groutste hits 'My Sweet Lord'. De produkty wör typeard döär de sonömde 'Wall of Sound' van Phil Spector, wårby spesifyk gebrüük van echo en grandios gelüüd vöärtbrocht. All Things Must Pass behålde ses mål platinum un skoot Harrison direkst når et groute sukses. Spytelik genog kwam er med 'My Sweet Lord' ouk in en rechtsake torecht, ümreaden et verske sol to vöäl lyken up 'He's So Fine' van de Chiffons uut 1963. In 1967 verlour Harrison de sake; rechter sey Harrison had sunder et to weyten et leedke oavernommen.[12]
The Concert for Bangladesh (1971)
[bewark | bronkode bewarken]As resultåt van de Bangladeshkryg in 1971, onstond en hongersnoud in et land. Harrisons vründ Ravi Shankar gong dat slim an et hart un he vrög Harrison of er helpen kon. George was akkourd un begün de budel in order to bringen. Nå dree månden vöärbereyden wassen de benefytkoncerten en feyt; in augustus 1971 vond en koppel koncerten plåts in Madison Square Garden in New York. Harrisons vründskoppen kwammen ouk hyr wear stark to pas, med artysten as Eric Clapton, Leon Russell, Ringo Starr un Bob Dylan apmål up de lyste.
De setlist bestond vöär en grout deyl uut verskes van 'All Things Must Pass,' mär ouk med en koppel Beatles nümmers, as ouk musyk van de andere musikanten. Uutendelik sol et heyle arena uutverkoft worden. Et koncert wör opnoamen vöär en albüm un vöär en film. Nåst de upbrengst dee vord når UNICEF gong, hevt et koncert ouk noch et konflikt in Bangladesh bekendheyd geaven. Al med al was et eyn van de eyrste groute un succesvolle benefytkoncerten van syn sourt, med en gode invlood up leevdådigheydswark. Togelyks was et ouk en knap ståltje musyk un produktywark wat Harrison med syn vründen upset had; en resultat wat er in de tokomst stuur to herhålen vinden sol.
De reste van de söäventiger jåren
[bewark | bronkode bewarken]
Nå de succesen van 1970 un 1971, sol Harrison noch beskeyden resultåten hålen in de restearende söäventiger jåren. Syn albüm 'Living in the Material World' uut 1973 had en stark spiritueyl karakter, düdelik to marken in de groutste hit 'Give Me Love (Give Me Peace on Earth)'. Wowal et albüm årdig ontvangen wür, wassen de kritici oaver dit wark wat meyr verdeyld as in et eyrdere wark. Disse lyn sol hüm in de volgende jåren stådig an wydersetten.[13]
Ründ syn veerde plåt 'Dark Horse' byvöärbild, sette George syn styl vöärt, med noch en mål stüts van syn musikantenvründen. Med en tour in de Vereynigde Ståten un de plåt sülv, probearde hee noch eys succes to vinden, mär med superye, drugsgebruuk, en drokke agenda un probleamen in syn hüwelyk[14] kon er geyn mooi wark delsetten un kreyg er wear mengde recensys. Sou was syn gramnydigheyd noch stark to marken in et vyvde albüm 'Extra Texture (Read All About It), dat ouk neet al te best ontvangen wör.
In 1976 kreyg er de budel al wear en beytje up stea met 'Thirty Three & 1/3', dit mål under syn eygen 'Dark Horse Records' label. Twey verskes, 'This Song' un 'Crackerbox Palace', deyden et best in de hitlysten. Disse hadden en komiske insteak, med stüts van Eric Idle van Monty Python, wår Harrison en gode vründskop med vonden had. Dit sol noch düdeliker worden met de komedy 'Monty Python's Life of Brian' in 1979, dee neet måkt worden künd har as Harrison neet et leywendeyl van de produkty betåld had.
1979 sol wo dan ouk en good jår weasen vöär Harrison. Hee trauwde vöär de tweyde mål, disse kear med aktrice Olivia Trinidad Arias un kreag en söän, Dhani. Hee brocht ouk de plåt 'George Harrison' uut dee et årdig deyd. Hyrmed slöät er de wanorderlike jåren söäventig of.
Jåren tachtig
[bewark | bronkode bewarken]Et leak dår dan up dat Harrison good an de tachtiger jåren begünnen sol, mär spytig genog sol et hüm noch stuur gån wat de musik angong. He was rund disse tyd en beytje flauw van de regels dee al strenger wörden in de musikindustry. Dårnåst wörd syn kameråd un vöärmålig medebeandlist John Lennon up 8 december 1980 vermourd. Wowal Harrison neet heyl styv kontakt mear med hüm had, had et toch en slim starke invlood up hüm.[15] Syn eyrste albüm van et decennium, 'Somewhere in England' uut 1981, had ouk en verske ter eyre van Lennon 'All Those Years Ago'. Disse plåt was wyder neet echt nömenswårdig, deyls ümreaden de plåtenbåsen hadden de eyrste versy ofweasen med de reyden dat er to rüstig weasen sol. Nå vöäl veranderns in de vörm was et albüm uutbrocht, med en andere albümcover un wat verskes wår George syn frustratys in kwyt kon. Wyder hevt et albüm neet vöäl succes behåld[16]
Et tweyde albüm van et decennium kon George ouk neet vöäl wyder helpen; 'Gone Troppo' uut 1982 wör neet te best ontvangen. Vöär de rest van tachtiger jåren sol Harrison hyr un dår en uptreaden, mär wyder geyn groute musikåle steppen neamen. Noch en mål dankens en musikåle kameråd sol Harrison de budel weyr heylundal ümsmyten as 1985 vöärby was. Rund 1986 wör George namelik vründen met Jeff Lynne van de vernöämde britske band 'Electric Light Orchestra'. Uutendelik was dit et begün van en ny musikål åventüür, wat begün med et succesvolle album 'Cloud Nine' uut 1987, produceard döär Lynne.[17] Et albüm wör en kommercieel succes, deyls döär eyn van Harrisons groutste hits 'Got My Mind Set On You', en cover van en verske van James Ray.[18]
Låtere musikloup: Traveling Wilburys un lätste solowark
[bewark | bronkode bewarken]In 1988 sol Harrison de musik wyder anvatten med Jeff Lynne. Dit sol et jår weasen dat, med et tovögen van de vernöämde musikanten Roy Orbison, Bob Dylan un Tom Petty, de supergroup 'The Traveling Wilburys' vörmd worden sol. By de upnåmes van de single 'Cloud Nine' was Harrison en b-syde nöydig. De vyf musikanten warren vake tosåmen in de studio un Harrison docht hee kon med höär wal en skyr verske upneamen. Hee spöälde vöär höär 'Handle With Care' un vord was düdelik dat dit meyr was as en b-syde.[19] Vöär de band krygt elk bandlid en pseudonym; 'Lefty' (Orbison), 'Nelson' (Harrison), 'Otis' (Lynne), 'Charlie T.' (Petty) un 'Lucky' (Dylan).[20] De name van de band sülv sol kommen van en woord dat Harrison un Lynn bruukten by et mixen van musik; studioreyv wör 'wilburys' nöömd un 'traveling' was en suggesty van Orbison. Drümmer Jim Keltner - en sessymusikant dee en bült med Harrison warket had - måkte van vyf ses un uutendelik sollen de Wilburys twey albüms uutbringen. Dit warren 'Traveling Wilburys Vol.1' un 'Traveling Wilburys Vol.3'. Nümmer 2 wör vord oaverslågen üm - in Harrisons woorden - 'dee sjompen in de war to bringen' ("Let's confuse the buggers"). Begroutelik hevt de band mär vöär en kört setje by mekander west; do Orbison in 1988 uut de tyd kwam, skeyden de Traveling Wilburys dår weyr med uut. Et tweyde albüm was vöär Orbison dan ouk posthüüm.
In et volgende decenium sol Harrison ouk wear begünnen med touren. Dit was bysünder ümreaden syn verleaden ervåren med touren in 1974 was en dikke budel. Anpittjet döär Eric Clapton begün er en tour döär Japan wår er en bült eygen wark un ouk verskes van de Beatles spöälen sol. Hee spöälde sou 4 shows med üm un nåby 25 verskes en was do alwear sat. De tour wör upnommen un uutbrocht as en albüm 'Live in Japan.' Dit sol George syn lätste live tour weasen un sol allennig noch of un to uptreaden.[21]
Harrison sol de neagentiger jåren ofsluten med en körte reuny med de Beatles. Vöär et Beatles Anthology projekt wör old material van de Beatles vergård, mär leyk et de Harrison, McCartney un Starr ouk skyr üm 'nye' verskes up to neamen. Echt ny wassen dee verskes neet, ümreaden et was old demo-material van John Lennon, dee doudkommen was by en mourdanslag. De demos wassen old en stuur to verstån, mär Harrison un Jeff Lynne höär mixervåren by Cloud Nine kon good bruukt worden üm dår noch wat van to måken. Et resultat wassen de verskes 'Free as a Bird' un 'Real Love'; Harrison song un spöäl gitar up bydent. Dår bennen van dee tyd ouk noch bealdupnåmen måkt van de drey Beatles up George syn landgood Friar Park.[22] Wowal et stuur wark was, had Harrison dår wal keat in. Sou sol er segd hebben dat er houpt dat 'se dit ouk med myn skytbudel an demos doon as ik doud bin, måk dår mär hits van' ("I hope somebody does this to all my crap demos when I’m dead, make them into hit songs").[23]
Lätste jåren un starven
[bewark | bronkode bewarken].jpg)
Nå et wark med de Beatles, sol George an et ende van de jåren neagentig wear såmenwarken med syn kamerad Ravi Shankar. Vöär syn albüm 'Chants of India' kwam Harrison ouk vöär de lätste mål up TV in 1997.[24] In datsülvde jår vond er en buul in syn nek, wat strötkanker to weasen bleyk. Wat Harrison sülv angong was et van syn leavent lang smouken.[25] Eyrst operåty un dårnå bestrålen in et sekenhuus leak to warken un et sag dår vöär hüm wear good uut. Vöäl beater wör et neet; in 1999 hevt er eyn by hüm inbrouken un wör George veertig mål stouken med en knyvt, wårby er ouk in de lungen stouken worden sol. In syn eygen dröyge humor sey Harrison hyrvan "er was geyn inbreaker un er kwam al heylundal geyn audity doon vöär de Traveling Wilburys" (He wasn’t a burglar and he certainly wasn’t auditioning for the Traveling Wilburys).[26]
Ouk hyr leyk et eaven good to gån, mär begroutelik genog kreag er in 2001 de diagnose longkanker. Disse sol - ondanks operearen - uutseyden når syn harsens, un nå sörg in New York, dee neet båten mocht, kwam George Harrison uut de tyd up 29. november 2001. He hevt 58 jår old worden.[27]
Nå syn starven kwam et albüm 'Brainwashed' noch uut in 2002. Döär wark med de Traveling Wilburys un syn låtere seekde kon er neet vöäl an et albüm warken. Do düdelik was dat et ende dår ankwam, hevt Harrison syn söän Dhani instruky geaven oaver wo of et albüm ofwarkt worden mos. Dit wör döär Dhani dån såmen med Jeff Lynne. Et twålvde un lätste albüm George Harrison sol good verkoupen un ouk noch en koppel prysen winnen.[28]
Musikåle styl
[bewark | bronkode bewarken]Harrison was allereyrst en gitarist, wat ouk de reyden west hevt dat er by de Quarrymen spöälen mocht. Dårby kan syn gitaarstyl beskreaven worden as elegant, unkompliceard un med en stark melodisk gevööl. Groute invloden vöär George wassen Chet Atkins, Carl Perkins un Fats Domino, wat syn spel en Rhythm & Blues, Rock 'n Roll un Country invlood gav.[29] In de vrogere periode (1963-1964) was dit to marken in en wat rommelige, perkussive spöälstyl, vöäral markbår in verskes as de solos in 'I Saw Her Standing There' of de cover up 'Roll Over Beethoven'. Låter innovearde Harrison ouk noch döär gebrüük van de elektriske 12-snårige gitaar un et gebrüük van slidegitaar in de periode 1964-1967, to höyren up de solo in 'A Hard Day's Night' un 'Drive My Car' respektivelik.
Vöäral de slidegitaar sol er ontwikkelen to en typearende eigen styl, med syn, vöär düdelik in verskes as "Give Me Love (Give Me Peace on Earth)" un "That Which I Have Lost". Syn solos wassen oaver et algeymeyn neet technisk stuur, mär melodisk stark med elegant brüük van bends un pentatoniske töänladders.[30] Vöäl brüükte gitaarmarken vöär Harrison wassen 'Gretsch', 'Rickenbacker', 'Gibson' un 'Fender'.[31]
Harrison skreav anvankelik leavdesleedkes, mär gröyde döär to meyr persounlike un vake religiöäske themas. He hevt veyl verskillende musikstylen brüükt, sou as rock, soul, funk, jazz, mär ouk indiaske musyk. Sou hevt er ouk en setje probeard sitar spöälen to learen.
Syn sangstyl hevt hüm såmen med syn gitaarspel ontwikkeld; anvankelik terogholdend, mär al düdeliker markbår. Syn stem hevt altyd wat gekneapen klonken binnen - vermodelik - en tenor beryk. He hevt vake probleamen had met syn stem, vöäral döär en strötontsteaken dee up et albüm 'Dark Horse' düdelik markbår is. Wyder wörd syn sang ouk typeard döär en stark 'Scouse' accent.
Persounlik leavent
[bewark | bronkode bewarken]Harrison hevt twey mål trauwd west. In 1966 trauwde er med model Pattie Boyd, mär sollen üütendelik in 1974 uut mekander gån; Boyd sol dårnå oaverigens med Harrison's gode vründ Eric Clapton trauwen.[32] Harrison trauwde in 1978 med Olivia Trinidad Arias, dee er in de musykindustry teagen et lyv lööp. Med höär sol er uutendelik old worden up syn landgood Friar Park. Med höär kreyg er ouk syn eynige söän; Dhani Harrison.[33] Wat vründskoppen angong, hööl Harrison styve banden med de andere Beatles, mär bauwde er ouk langdürige vründskoppen med mensken binnen en buten de musykweareld.
Harrison is katholyk opgröid, mär hevt låter to et Hinduisme bekeard. He sol to et ende van syn leavent aktyv blyven binnen disse religy. Wyder had er ouk interesse in sportwågens un racen.[34]
-
Dhani Harrison (George Harrisons söän) in 2010. -
Harrisons vrauw, Olivia Harrison (geboaren Olivia Trinidad Arias), in 2009 -
Friar Park, Harrisons landgood in Henley-On-Thames in 2009
Discografy
[bewark | bronkode bewarken]- Wonderwall Music (1968)
- Electronic Sound (1969)
- All Things Must Pass (1970)
- The Concert for Bangladesh 1971) - as 'George Harrison and Friends'
- Living in the Material World (1973)
- Dark Horse (1974)
- Extra Texture (Read All About It) (1975)
- Thirty Three & 1/3 (1976)
- George Harrison (1979)
- Somewhere in England (1981)
- Gone Troppo (1982)
- Cloud Nine (1987)
- Live in Japan (1992)
- Brainwashed (2002) - posthüüm
Brunnen, nöyten en/of referentsys
|